
Top 5 børnevenlige hoteller
Hvor i verden får du den varmeste velkomst og det hyggeligste ophold, når du rejser med dine børn? Vær med til at finde det unikke hotel, der gør en ferie med børn mindeværdig. Vi har de første fem bud, men hvem siger, at de er de eneste?
- Rumah Cantik ligger i en landsby på Balis nordkyst. Hotellet er bygget for og til børnefamilier, så der er plads til en klapvogn, en weekendseng på værelserne. Det er et lille hotel kun plads til fire familier, og der er ca. 5 ansatte, så der går ikke længe før børn føler sig på hjemmebane. Se mere på Rumah Cantik
- Det lille familieejede hotel Seabreeze i Grækenland. Ægteparret Costas og Eleni Diakanastasis er de hyggeligste mennesker. Eleni laver morgenmaden og braser, koger, steger lige præcis det børnene vil have (pandekagerne er gode).
- Melby Klockargård i Sverige er drevet af Johan og Kerstin. Stemningen er venlig, og børn vil uden tvivl føle sig hjemme. Book familieværelset (nr 8), og I vil få et stort lyst værelse med køkken og spisekrog. Det perfekte sted for at opleve Sverige, med alt hvad det indebærer af Lindgreen nostalgi.
- Vi sender Japan en kærlig tanke – I Tokyo ligger det hyggelige Ginza Yoshimizu Inn, hvor man sover på futonmåtter på gulvet, badeværelset rummer et badekar med plads til hele familien, og morgenmaden er økologisk! www.yoshimizu.com
- NYC Washington Square Hotel i Greenwich Village ligger midt i den særlige Village-idyl, som er så unik for NYC og i gå afstand til mange seværdigheder. Lige ude foran døren ligger Washington Square Park, et stenkast fra Bleeker Street. Det eneste minus er, at værelserne er små og de fleste med udsigt til en meget smal gård – men i forhold til pris og NYC-hotel standard (værelserne er ofte meget små) er dette det perfekte bud!



