
Sådan undgår dit barn transportsyge
Det er aldrig sjovt at være syg under transport. Ligegyldigt om det er på et skib, i et tog, bil eller på et fly. Nogle eksperter, mener at børn i alderen fra 4 til 12 er specielt udsatte for transportsyge.
Kvalme, svimmelhed, hovepine, opkast er nogle af symptomerne
Årsagen til køresyge
Balancenerven sidder i øret og minder om et avanceret vaterpas – en labyrint med tre kanaler i forskellige vinkler. Væksen i disse kanaler fortæller hjernen, præcis hvor hurtigt og i hvilken retning hovedet bevæger sig. Koblet med synsindtryk og musklerne fortæller det indre øre hjernen noget om kroppens position.
Forestil dig, at du er passager i en bil. Du sidder og læser i en bog, et kort eller spiller et spil på din Nintendo DS. Dit indre øre fortæller din hjerne, at din krop bevæger sig, men ifølge øjne og muskler er din krop ikke i bevægelse. Dette clash fremkalder kvalme og til evt. opkast
Et barn der har oplevet transportsyge, kan blive utryg ved og måske frygte at køre i bil, bus, flyve eller sejle – alt afhængig af hvor oplevelsen af transportsyge fandt sted. For nogle børn kan tanken om at blive transporteret fremkalde kvalme.
Sådan forebygger du transportsyge
- Undlad at læse, spille spil eller andet, der kræver øjnenes koncentration
- Sørg for at få en plads ved vinduet i flyet, bilen, eller gå en tur ud på dækket, hvis i sejler – En god måde at forebygge transportsyge er ved at fokusere på omgivelserne
- Koncentrer ikke blikket på enkelte bevægende objekter som en bølge, men kig i stedet på omgivelserne
- En placering oven på vingen, er det sted i et fly, hvor der er mindst bevægelse
- Hvis det er muligt, lad barnet sidde på forsædet
- Nogle oplever, at det at lukke øjnene eller ligge på ryggen hjælper
- Frisk luft hjælper – så hvis muligt rul vinduet ned
- Undgå at spise tungt og meget
- Frygt kan forværre transportsyge, så lær barnet at trække vejret helt ned i maven for at slappe af
kilde: Betterhealt



