
Idéer til strandlege
Der er ikke noget bedre end en strandtur. Der er masser af tage sig til, når der er vand, sand og strandskaller. Her er et par idéer, hvis I skal på badeferie. Idéen er, at gøre brug af det I kan finde – vi har brugt: stofrester (ganske lidt, så det ikke fylder i kufferten), nål, lidt sytråd, maling, saks, perler, crepe papir. Brug det hele som inspiration – man behøver ikke tage hjælpemidler med hjemmefra, stranden er fyldt med muligheder.
Find et par grene og klip en trekant ud i stof, brug nål og tråd til at binde fast med. Og vupti et sejrsflag til sandslottet.
Sæt flaget fast på en gren. Find en tynd og gerne flad gren – brug saksen til at ‘bore’ et lille hul til flaget og I har små både til vandkanten.
Find nogle muslingeskaller og mal dem i yndlingsfarven, her er der underholdning til flere timer.. En sten kan blive til alle mulige figurer, der kan bo på sandslotte, i træer – kun fantasien sætter grænser…
Til den fingernemme, put perler og skaller på en tråd. Få mor eller far til at prikke hul i skallen med nålen. 
Vikl noget crepepapir omkring en farvet gren.
Go’ fornøjelse!
Kom meget gerne med tip, hvis du har idéer til strandlege.









