
Forår:Tour de loppemarked – top fem i Europa
Foråret springer ud, og det er tid til at finde de bedste loppefund og vintage gemmer. De fleste små og store byer rundt omkring i Europa har loppemarkeder, og kunsten er at finde de små knap så kendte af slagsen, for her gemmer de bedste og billigste fund sig. Vi har fundet frem til et par stykker, og håber at du vil byde ind med flere, så vi kan lave den ultimative loppemarkedsguide i Europa.
Frankrig Carpentras – parking des Platanes
Frankrig er et loppemarked paradis. Særligt i de helt små landsbyer, der ligger i knap så turistede distrikter som Auvergne. I de fleste små byer er der marked hver uge, hvor du kan finde franske oste, delikatesser som trøfler og lækre eddiker. På disse markeder er der ofte også loppefund.
Byen Carprentas har et herligt og spraglet marked, hvor der er muligheder for at finde både cool klassikere og masser af tingel tangel. Det er altid en oplevelse for de små at gå på et marked i et andet land. Kulturen, de historier de mange second hand ting gemmer. Ha’ tålmodighed, for det kan være, at du skal rodde igennem et par kasser med smadret procelæn eller gamle hatte, før du finder dit must have loppefund! Du finder markedet søndag fra omkring kl 10.00 i byen Carpentras nord for Avignon.
Sverige – Sydsverige
Sverige vrimler med ‘loppis’. I Sydsverige lige på den anden side af Øresund kan du finde svenske kurioser i både landstil og kitch. Ofte er det, når man tilfældigt triller forbi små gårde med ‘loppis’ i laden, man finder de fineste ting. En af disse er en gård i autentisk svensk stil i den lille by Lammhult. Laden er et overflødighedshorn af alverdens ting og sager, antikke møbler, porcelæn, legetøj og meget meget mere.
Åbent alle søndage i sommerhalvåret og hver anden søndag i vinterhalvåret se mere her
Tyskland – Akonaplatz
Berlin kan noget helt særligt, når det kommer til loppemarkeder og specielt til børn. Dette i Prenzlauer har det hele og er helt sikker et favoritsted: det er bare om at gå ombord i 70′er møbler, design og Playmobil i lange baner. Og så er stemningen lige i øjet: hyggelige caféer og ægte cool Berliner feel! Akonaplatz hver søndag kl. 10.00
Se mere her
Vind Goody bag til både mor og barn
Vi gentager successen: Del dine yndlings loppemarkeder i Europa ved at skrive en kommentar… Så vælger vi de fem bedste, og vinderen får en goody bag med lækre sager fra Tromborg til mor
og en fin rygsæk fra Molo Kids til den lille. Skriv en kommentar i feltet her på siden inden d. 19 april, og du er med i lodtrækningen.




Hej
I squ prøve det.
I Bydgoszcz har de en herlig loppemarket. Det er stort og de har en masse sjove og ret så underlig ting. Men hey man er jo i polen
hilsen kate
Den bedste loppemarked i europa er den i Lammhult Sverige. absolut de bedste coop. Et loppemarked der har det hele for en loppe fantast. Man kan score rigtigt sjove kurioser billigt, plus at med danske kroner bliver det endu billigere. Mvh Jennie
Valladolid i Mexico har fantastiske markeder over det hele:-)