Skiskole hvordan og hvorfor?
Hvorfor skal man vælge at lade børnene gå i skiskole, og hvad laver man egentlig?
Der er selvfølgelig stor forskel på skiskoler rundt omkring i Europa, i Østrig kan en skiskole-dag fx vare fire timer og i Norge halvanden time. Men én ting har skiskoler til fælles: At lære børn glæden ved at stå på ski.
En dag på skiskole med de aller mindste
Børnene er de mindste. Ingen af dem har prøvet at stå på ski før. De mødes på skiskolebakken i Trysil. Her er bamser, pingviner, bløde løver og farvestrålende buer, man kan køre under. Det er tid til, at mor og fra skal gå (ti meter væk), og der er klynken og snøft. Det smitter, når først én begynder at kalde på mor. Skilæren hedder Sofie, hun har prøvet det mange gange før. Så hun ved ligesom børnehavepædagogen hjemme i børnehaven, at ‘Hjulene på bussen’ altid er meget god, eller at den lille bamse Bruno, der bor i hendes jakkelomme, virker hver gang. Og ja der er ikke gået mange minutter, før den lille gruppe nybegyndere har en fest. Halvdelen af tiden som små flyvemaskiner ned ad den meget lidt stejle bakke, og den anden halvdel af tiden grinende over Bruno eller Johan (en af de andre skilærere), der laver sjov, og lader som om han falder og ligger sig på bakken og tager en lur, “neeeej man kan ikke sooove heeer” råber de alle.
End dag på skiskole med de mellemstore (5-8)
Det er lidt nemmere at mødes med andre børn, man ikke kender, når man har nået skolealderen. Alligevel kan man godt blive genert, og det gør de fleste børn første dag. Ane er skilærer idag introducerer hun ‘vingummiben’ og ‘vaskebrættet’ for børnene. Vaskebræt er når pisten bugter sig i små hop eller bump fx ind gennem nogle træer, og her er det vigtigt at have vingummiben. Børnene har stået på ski tre-fire gange før og er trygge ved udstyr og sikre, så længe de er trygge. Hun er uddannet i at se lige præcis hvilke udfordringer, hun kan give børnene, og man kan se, at deres små kroppe fyldes af selvtillid: Efter et par hop er de ikke til at skyde igennem. Hendes opgave ligger i, at få dem til at ville lære mere, ville udforske bakkerne uden at være bange, men istedet få dem til at tro på dem selv med ski på. Da skiskolen er forbi, har de kørt på vingummi motorcykler og fået lektier for: kast snebolde på mor eller far!
Hvor er skiskolerne bedst?
Norge og Sverige er at anbefale de første gange, I prøver skiskole. Sproget er vigtigt, og så er der i de fleste tilfælde også den samme tilgang til pædagogik, så børnene, om det er den stille pige, den vilde dreng eller bare generte kender jargon og tone.
Hvornår er barnet parat til skiskole?
Det er vigtigt, at barnet er parat. En god tommelfingerregel er fra tre år. På det tidspunkt er motorikken på plads, og de fleste børn har stiftet bekendtskab med det at være en del af en gruppe; enten til samling i børnehaven, rytmik eller andet.
Nogle børn græder, når mor eller far går. Grunden er oftest ikke, den man umiddelbart skulle tro; at mor eller far går. Derimod er det oftest generthed, over at skulle møde nye mennesker. Sådan vil de fleste voksne også føle, vi har bare lært, at det er en del af det at blive en del af et nyt fællesskab.
Hvis I føler jer utrygge
Hvis I føler jer utrygge, er det helt ok at lure i baggrunden. Men lad være med at gå med gruppen, det vil ikke kun ødelægge oplevelsen for den enkelte, men for hele gruppen.
I vil hurtigt kunne fornemme om området har en professinel tilgang til skiskolerne, og om lærerne er uddannede og har en pædagogisk tilgang til børnene. De fleste steder er det tilfældet. Hvis I oplever, at børnene samles i alt for store grupper, så det ikke er muligt for læren at se den enkelte, kan det være tegn på, at det pædagogiske aspekt ikke prioriteres så højt.
[...] ud af, hvad det er, de er så dygtige til, når det kommer til at lære børn at stå på ski. Følg de mindste på ski en dag, eller læs interview med Frederik Stenmalm fra Trysil [...]