17 dages rundtur i Indien
Reaktionerne spænder fra forfærdelse til beundring, når man fortæller at man vil tage på rundrejse i Indien med to børn, Sofus på snart 3 og Ida på 6. Men på en arrangeret rundrejse, hvor der bliver taget hånd om familien er det ikke så besværligt. Så lad jer ikke afskrække: En rejse i Indien rummer store oplevelser for både børn og voksne.
Børn og Indien
Man kan kende et folk på hvordan de behandler børn. Og inderne er vilde med de lyshudede børn. Vil gerne røre dem, løfte dem og fotograferes med dem. Vores børn optræder nok på de første 200 inderes rejsebilleder. Vi havde en fantastisk tur, men Indien ER en stor mundfuld for de fleste. Selv for os voksne, som begge har rejst verden tyndt og været i det sydlige Indien før.
Minibussen – vores faste base
Vi blev modtaget i Delhi en tidlig morgen af vores chauffør, Pawan og hans assistent Jute, som skulle være vores faste ledsagere på den første del af vores rundrejse. Børnesæder var der ikke skyggen af, og vi måtte binde knuder på selerne for at de overhovedet skulle have nogen virkning. Vi var ikke mange halve timer om at erkende visdommen i vores chaufførs ord om, at man har brug for tre ting på de indiske veje: A good horn, good brakes and good luck!
Alligevel er minibussen et dejligt helle på rejsen. Byerne i det nordlige Indien er meget beskidte og nedslidte. Køer og grise roder efter føde i store affaldsbunker. Støjen fra båthorn, biler, lastbiler, tuc-tuc’er i byernes trafik er infernalsk. Tiggende handicappede og børn i byerne og pågående sælgere ved turistattraktionerne kan være svære at ryste af sig. De første rent mentalt, de sidste i praksis. De mange timer i bil giver tid til at fordøje de mange sanseindtryk og i ro og mag kigge på landskabet, snakke, spille Uno eller læse bøger.
Højdepunkter for store og små
Vi kom tæt på inderne, fordi de lokale guider kender deres by og gerne fortæller om alt muligt andet som afveksling fra de lange tirader af fakta om de smukke paladser og forter, vi sammen oplever.
Landsbyskole i Mandawa
Er appetitten til mere af det ’ægte’ Indien, så er det værd at opleve en landsbyskole i Mandawa, hvor skolebørnene i nogle klasser sidder på gulvet, og hvor skoleinspektøren byder på sød chai, mens han stolt fremviser sin bærbare computer og fortæller at skolen skam også lærer eleverne om den nyeste informationsteknologi.
Elefanter, kameler og slanger
For børnene ligger der store oplevelser i at klappe en babyelefant, inden vi selv skal ride på elefanter op til Amber Fort uden for Jaipur. At være lidt bange, men alligevel nærme sig en ægte slangetæmmer i Pushkar. Kamelkærrerne og de fritgående hellige køer der færdes helt naturligt blandt biler og lastbiler. Den stakkels lille abeunge i snor i Agra. Den romantiske fortælling om Shah Jahan, der byggede Taj Mahal og dermed udødeliggjorde mindet om sin smukke hustru Mumtaz, der døde, da hun fødte deres 14. barn. De uendelige mængder af smykker, souvenirs og mærkværdigt tingeltangel som man kan købe til ingen verdens penge.
Indien er fuld af billeder, hvor man end kigger hen: Fra de usandsynligt smukke indiske kvinder i deres farvestrålende og glitrende sarier til den senede lille inder, der ufortrødent træder cykelrickshawen med en hel familie ombord. Fra de smukke blomsterkranse, der pryder hinduistiske templer, til skraldet og forfaldet og mennesker der tisser alverdens steder.
Goa
Efter 11 dages intens rundrejse, var vi glade for, at vi havde valgt at lægge 5 dage i Goa til sidst. Det betød, at både vi og børnene havde noget ’rigtig’ ferie at glæde os til. Sofus bliver aldrig træt af at lege i vandkanten – tegne, bygge og flygte fra bølgerne. Imens kan de voksne nyde solnedgangen.
Maden
Den vidunderligt krydrede mad er et kapitel for sig – for vores børn er som mange andre danske børn lidt for glade for spaghetti og burgere, og de retter findes ikke på et ægte indisk spisekort. Efter mislykkede forsøg med bestikkelse, tvang og trusler endte mange aftener med brød og hvide ris til ungerne. Så vi satte vores lid til de medbragte vitaminpiller med jordbær/hindbærsmag og tænkte at i forhold til de under- og fejlernærede indiske børn, så tog vores nok ikke skade af en lidt ensidig kost i et par uger. I Jaipur får Ida og Sofus en tur på McDonald’s og et happy meal – burgerne er dog vegetariske og smager lidt stærkt….
Det rette rejsebureau
Det første rejsebureau vi kontaktede for at bestille en rundrejse i Indien frarådede os på det kraftigste at tage to så små børn med på rejsen. Rejsekonsulenten mente, at det var alt, alt for hårdt for dem – og der var ingen børnerabat i sigte.
Vi tænkte derimod sådan her: På en rundrejse er der hele tiden en bus, der kører os fra sted til sted, så vi kan koncentrere os om at være sammen med hinanden og børnene. Der er guider, der fortæller os om de steder, vi oplever, så det gør ikke noget, at vi altid har for travlt til at læse os ind på de steder, vi skal besøge. Vi skal køre en del i bus, men Indien er også et anmassende land, så mon ikke det er rart at beskue det fra bussens fred og ro?
Heldigvis var Kipling Travel mere fremkommelige – og gav endda lidt rabat på børnenes billetter. Så det endte med en rundrejse på i alt 17 dage, hvoraf 9 bragte os rundt til templer, paladser og monumenter i det nordlige Indien; delstaterne Rajasthan, Uttar Pradesh og Haryana, og 6 dage blev tilbragt på et dejligt hotel ved Goas palmekransede strande og et (alt for) kort stop i Mumbai på vejen hjem.
For fire personer kostede 17 dages rundrejse knap 39.000 kroner. Hertil kommer visum til Indien (4 x 350), vaccinationer cirka 1500 kroner, malariapiller (kun nødvendige til opholdet i Goa) 1500 kroner. Morgenmad var inkluderet, og øvrige måltider, transport og lommepenge beløb sig til cirka 10.000 kroner.
Gode råd inden I rejser
- Tjek rejsens afrejsetider m.m. grundigt – bureauet tænker ikke nødvendigvis på at en hjemrejse, der varer 20 timer og starter midt om natten måske ikke er smart for en familie med børn.
- Hvis I rejser med små børn, så husk masser af vådservietter og evt. desinfektionsgelé, så fingrene kan gøres rene, inden de måske ved et uheld havner i munden.
- En godt pakket børnerygsæk er lykken på de lange strækninger i bus. Vores var pakket med bøger, malebøger, tusser, gode kortspil, en Nintendo, et par biler og for den stores vedkommende en dagbog, der skulle skrives og tegnes i til skolen.
- Paraplyklapvognen kan være en god måde at holde styr på de mindste i trafikken – selvom vejenes beskaffenhed ikke altid indbyder til klapvognskørsel.
Gitte er direktør i Advice A/S og har rejst med sine børn siden de var henholdsvis 5 og 8 uger gamle - bl.a. med Kløvedals Nordkaperen. Her står hun med sin mand Jørgen og deres to børn, Ida og Sofus.
[...] Goa [...]