
Når du rejser med skolebarnet
Så længe der er noget at tage sig til, er det ok at sidde i en bil eller i et fly nogle timer. Sæt en podcast på, som hele familien kan få glæde af, eller brug tiden på at snakke om rejsemålet. En god idé er at låne bøger på biblioteket og sammen læse om de oplevelser, der venter.
Flyveturen
- De fleste flyselskaber tager først fuld pris, når barnet er fyldt 12. Priserne veksler fra selskab til selskab og nogle gange også fra rejse til rejse. Prisen er mellem 25% og 50 % af en voksenbillet
- Forventningens glæde kan være stor. Hvad ligger forude? Hvordan ser stedet ud? Er der swimmingpool? Sjove dyr? Brug tiden på at snakke om, hvad der skal ske og til at forberede børnene på at ankomst, paskontrol og bagageclaim kan være en langsommelig affære, og at det at lande ikke betyder at ventetid og transport er overstået.
- Det er sjovt at have sin egen kuffert med og håndtaske. Inddrag barnet i pakningen og lad ham eller hende vælge sine yndlingsspil, -bøger, t-shirts mv.
Bilturen
- For at en lang biltur skal være behagelig for store som små, er det en god idé, at planlægge turen med pauser undervejs. Tag en bold med – fodbold eller stopbold – alle former for boldlege er gode, når man skal røre sig.
- Sørg for at have musik med til iPod’en og Nintendo og DVD afspilleren kan være uundværlig underholdning. Få inspiration til lege og underholdning.
Togturen
- Det gode ved at køre med tog er, at man kan bevæge sig rundt. I de danske og flere toge i Europa er der borde, så husk et par rejsespil som Ludo og et sæt spillekort
- Der er ofte andre børn på tur, og det kan være rart at have nogle at lege med eller bare kigge på, hvis man skal køre lange strækninger
- Få inspiration til lege og underholdning
Lydbog
Ole Lund Kierkegaards Frække Friderik, den eneste dreng i verden, der bor på en tørresnor. Han er doven og super god til at lyve . Frække Friderik og hans tørresnor har ligget på bunden af en kasse, hvor han er blevet gemt og glemt, da Ole Lund Kierkegaard havde tegnet og fortalt historien for sin datter, Maya. Nu er han dukket op igen efter at have ligget der i 30 år – og nu kan du lære ham at kende. Læst af Martin Brygmann




