Bekymringer før rejsen
Det kan være en stor overvindelse at sætte sig op i et fly første gang med et lille barn. Bare det at tage beslutningen om at rejse med børn kan være en overvindelse. Bekymringerne om hvad, der kan gå galt, vil altid være der inden en rejse, men sjældent på selve rejsen. Det kan føles usikkert at fjerne sig fra de trygge rammer, der giver hverdagen sin vante gang.
Men husk, at der også findes børn i andre lande, og at børn er lykkelige, når de får mulighed for at tilbringe tid med mor og far. Selvom børn har brug for rutiner og regelmæssighed, så er det ikke lig med, at det er dårligt at tage på oplevelse. Hvert år rejser mange børnefamilier ud i verden for at opleve og for at være sammen som familie i en længere periode. Du kan møde en masse af dem her på Rejs med børn – mød Familien Rubæk, der brugte en del af barselsperioden på at rejse i USA, familien Linquist, der tog på eventyr på Island eller familien Haahr, der tog mormor og morfar med på turen til Argentina. Klik rundt på de mange destinationer og møde endnu flere familier, der gjorde drømmen til virkelighed.
Familien Boye Thuesen og Hvid Maribo har lavet en glimrende blog, der tager fat på både bekymringerne før rejsen, gode råd om hvordan I kan udnytte orlov til at rejse og så selvfølgelig en masse skønne beskrivelser af selve rejsen.
Familien Lund deler også deres erfaringer og oplevelser på rejsen med deres to børn.
Fordelene ved at rejse med børn er først og fremmest, at de lærer, at tilværelsen kan være dejlig på flere måder. De får automatisk kendskab til andre lande og en forståelse for fremmede kulturer. Når i har besluttet jer for at lade drømmen om at rejse ud i verden blive til virkelighed, kan planlægningen begynde. Hvis du synes, det kan virke uoverskueligt at få råd og tid, har vi lavet en To Do liste med gode råd og tips til at spare penge:




[...] Bekymringer vil der ofte være mange af inden en rejse, men sjældent på selve rejsen. Sådan undgår du bekymringer læs mere her [...]